Det Norske Akademis Ordbok

brennende

brennende 
adjektiv
UTTALE[bre`n:ənə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
presens partisipp av brenne
BETYDNING OG BRUK
1 
som brenner
SITATER
  • røken ble rød som brennende kull
     (Jens Bjørneboe Jonas 333 1955)
  • de lange, tynne fingrene … slo asken av en brennende sigarett
     (Eivind Buene Enmannsorkester LBK 2010)
1.1 
som forsterkende adverb foran ord som betegner varme eller rød farge
EKSEMPEL
  • være brennende varm i ansiktet
SITATER
  • jeg fryser, likevel er jeg brennende het
     (Tone Ringen Mørk måne 5 1991)
  • velg en vin med ekstra sødme dersom du liker thaimaten brennende het
     (budstikka.no 20.12.2005)
  • foreldrene ble rosastekt under Benidorms brennende sol
     (Øivind Hånes Pirolene i Benidorm 19 2005)
UTTRYKK
brennende rød
sterkt rød
; flammerød
  • han var brændende rød langt ned til halsen
     (Nils Collett Vogt Familiens sorg (1914) 244)
  • der vokste et brændende rødt jordbær nede mellem græsstraaene
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast II 68 1919)
  • Anna blir brennende rød og ser i gulvet
     (Selma Lønning Aarø Hennes løgnaktige ytre 17 2016)
2 
som er svært varm
SITATER
  • huden hennes kjentes sval, hans var brennende
     (Sissel Lie Tigersmil 119 1986)
  • [jakkestoffet] kjennes kaldt mot det brennende kinnet
     (Erna Myhre Storfjord Duggfall 22 1987)
3 
intens
; heftig
; het
EKSEMPLER
  • et brennende ønske
  • et brennende engasjement
SITATER
  • vær ikke lunkne, men ivrige. Vær brennende i Ånden, tjen Herren!
     (Rom 12,11)
  • i denne digters ungdomsarbeider viser der sig et brændende ingenium
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 276)
  • min brænnende harm
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 47 1870)
  • adverbielt
     
    i syv år har jeg … bedt brænnende: hvor er den mirakelmagt, du har lovet dine troende
     (Bjørnstjerne Bjørnson Over Ævne I 86 1883)
     | innstendig
  • [hun] i brændende bøn under kransen gaar frem
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 193)
  • adverbielt
     
    du, som jeg så brændende har higet efter
     (Henrik Ibsen Kongs-Emnerne 157 1872)
  • det brændende begær efter mig, som du stred og kæmped imod
     (Henrik Ibsen Når vi døde vågner 196 1899)
  • han erklærer hende sin brændende kjærlighed
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 337)
  • denne brændende, nagende skinsyge
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 216)
  • han begyndte med brændende iver at prædike bod
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 199 1882)
  • [jeg] får en brennende lyst til å sparke og slå
     (Nini Haslund Gleditsch Vær utålmodig menneske! 18 1980)
UTTRYKK
brennende kjærlighet
botanikk
 plante i en art av slekten Lychnis, som har skarlagensrøde blomster og dyrkes som prydplante
 | vitenskapelig navn Lychnis chalcedonica
4 
påtrengende
; presserende
; høyaktuell
SITAT
  • et av de mest brennende problemer var å lindre de lidelser krigene hadde skapt for folk på flukt og i fangenskap, og for folk som sultet
     (Tim Greve Fridtjof Nansen 1905–1930 132 1974)
UTTRYKK
et brennende spørsmål
spørsmål som interesserer sterkt og krever snarlig løsning
  • tidens brændende spørgsmaal pleiede at blive diskuterede af vennekredsen
     (Christian Koren-Wiberg Janicke Woltmann 53 1905)
  • et møte mellom statssjefene er etter vår mening ikke det mest brennende spørsmål akkurat nå
     (Jan Kjærstad Forføreren 350 1993)
  • det brennende spørsmålet om oppløsning av unionen med Sverige
     (Bengt Calmeyer Vitner 10 1999)
5 
brukt i uttrykk for stor hast
SITATER
  • det [hadde] ellers ei slik brændende hast
     (Hans E. Kinck Mands hjerte 70 1927)
     | jf. brennhast
  • madam Kristensen … havde faaet en brændende il paa sig
     (Jonas Lie Rutland 146 1880)
5.1 
som forsterkende adverb til adjektiv som travel, fort
 | jf. brenn-
SITAT
  • disse brændende travle dage
     (Jonas Lie Gaa paa! 326 1882)