blid - Det Norske Akademis ordbok

blid

adjektiv

BØYNINGblidt

UTTALE[bli:]

ETYMOLOGI

av norrønt bliðr 'blid, vennlig, behagelig, mild', trolig av en germansk ordstamme med betydningen 'skinnende'; formen bliden gammel akkusativ maskulinum

BETYDNING OG BRUK

lys

; mild

; vennlig

SITATER

han besidder det reneste, mandigste, blideste hjerte, … skjønt [det] aldrig hidindtil [er blitt] opglødet af kjærlighedens flamme

(Fra det nationale gjennembruds tid. Breve fra Jørgen Moe til P. Chr. Asbjørnsen og andre 89 (1829) Jørgen Moe)
hans øjne er stjerner, blinkende, blide

(Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 148)
det var saa blid en tanke

(Hans E. Kinck Kirken brænder 26 1917)
blide erindringer vækker det fra fjerne, svundne tider

(Bernt Lie Mot Overmagt 175 1907)
[ordene] bliver gyldne og gyldige af den blide varme, som strømmer gjennem hans sind

(Nils Kjær Samlede Skrifter III 270)
de blide flammer, der blusse evig frem af landets skjød

(J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 154)
arkaiserende, poetisk

bliden

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 188)

1.1

overført, om landskap

tiltalende

; vakker på en mild måte

SITATER

et blidt og venligt landskab

(P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 76 1879)
i selve sejlleden møder … undertiden en blid skjønhed midt i det store, f.eks. den brede indsejling til Tromsø

(Bjørnstjerne Bjørnsons fortællinger 217)
den blide bygden

(Herman Wildenvey Samlede Dikt I (1957) 334)

1.2

om vær

lys og varm

SITATER

hvor blid denne sommerdag er

(Henrik Ibsen Gildet på Solhaug 39 1883)
dansk vinter [er] lysere og blidere [enn den norske]

(Liv Køltzow Verden forsvinner 91 1997)

1.3

overført

gunstig

; fredelig

; smertefri

EKSEMPEL

hun fikk ingen blid skjebne

SITAT

vi [kan] blot tilønske ham en snar og blid bortgang

(Alexander L. Kielland Skipper Worse 292 1882)

om personer

glad

; i godt humør

| motsatt sint, gretten, sur

SITATER

du har ret i hvert et ord; – vær så blid og glad –

(Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 12)
De er saa pen naar De er blid

(Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 240)
[han] blev blid som smør over hele ansigtet

(Otto Sverdrup Nyt Land I 470 1903)
Julius var ikke blid længer

(Knut Hamsun Segelfoss By II 179 1915)
[han] virket blid, men litt dum

(Hanne Ørstavik Tiden det tar 190 2000)

UTTRYKK

være blid på noen

være vennlig stemt mot noen

etter den hendelsen var han ikke særlig blid på meg
han er heller ikke blid på en ung og overmodig «gudenes tjener» som går der med en kvast i hånden og sprer offerblodet

(Fredrik Paasche Landet med de mørke skibene 255 1938)
Finn … var like blid på Ola igjen

(Marie Hamsun Bygdebarn. Ola i byen 109 1928)

være blid mot noen

være vennlig stemt mot noen

han er smilende og blid mot alle
stemningen i landet var ikke blid mot tempelskjenderne

(Wilhelm Munthe Litterære falsknerier 100 1942)

| de som hadde avslørt at nasjonaleposet var et falskneri

være noen blid

foreldet eller arkaiserende

være vennlig stemt mot noen

; være glad i noen

en tid de sagde, jenten derborte var dig blid

(Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 30)
en saadan simpel graaspurv idag er fløiet hid og vil herinde bygge, om I kun er ham blid

(H. Schulze Udvalgte skrifter 426 1883)

ikke se på med blide øyne

være uvillig stemt overfor

[ikke] se med noe blidt øie på dette nye kvinnfolket

(Sigurd Hoel Prinsessen på glassberget 141 1939)
indiske myndigheter ser ikke med blide øyne på utlendinger som blander seg med deres motstandere

(Elisabeth Eide Utviklingens hjul LBK 1997)

Staten

Private stiftelser

Ordbokens brukere