Det Norske Akademis Ordbok

gretten

gretten 
adjektiv
BØYNINGgrettent, gretne
UTTALE[gre`t:(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av norrønt gretta 'grine'
BETYDNING OG BRUK
1 
som (stadig eller ved en gitt anledning) gir uttrykk for dårlig humør ved å være sur, vrang, negativ
SITATER
  • [han var] ordknap og grætten
     (Jonas Lie Rutland 133 1880)
  • den konservative, grætne, gammelkloge ånd der nu i over en menneskealder har rådet og fundet et kun altfor sandt udtryk bl.a. i den offentlige kritik
     (Edvard Grieg Artikler og taler 103)
  • [det var] skammelig saa grætten hun var
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 19 1917)
  • den ofte så gretne gamle damen blir en annen når en mann byr henne armen og hun får komme ut på et dansegulv
     (Britt Karin Larsen Før snøen kommer LBK 2012)
2 
som vitner om dårlig humør
SITATER
  • grætne furer om munden
     (Sigrid Undset Jenny 268 1911)
  • han hadde igjen den gamle gretne minen
     (Bjørn Esben Almaas Katzenjammer LBK 2003)