bistav substantiv MODERAT BOKMÅLen genus maskulinum ubestemt artikkel en FULL BOKMÅLSNORM ETYMOLOGI se bi- BETYDNING OG BRUK språkvitenskap (kortere) strek som utgår fra en runes loddrette hovedstav | jf. kvist SITAT der behøver ikke altid at være to bistave; i kortlinjede vers er én nok. Er der to bistave, maa de ikke staa for nær hinanden (Henrik Jæger Illustreret norsk literaturhistorie I 34 1896)
