Det Norske Akademis Ordbok

bifall

bifall 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
til bifalle; etter tysk Beifall
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 samtykke
; anerkjennelse
EKSEMPLER
  • vinne bifall
  • han gjorde det med hele familiens bifall
SITATER
  • i folkets bifald [kunsten] sin livsglød finder
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 131)
  • jeg har aldri … gitt mitt bifall til … slike unødvendige scener
     (Tor Åge Bringsværd Djengis Khan 233 1987)
2 
anerkjennelse, begeistring som gir seg uttrykk gjennom håndklapp e.l.
; applaus
EKSEMPEL
  • bifall over en prestasjon
SITATER
  • begge høstede … stormende og velfortjent bifald
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 245)
  • bifaldet, takken, berømmelsen, laurbærkronen, – alt har jeg indkasseret med fulde, glædeskælvende hænder
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 39 1886)
  • han tok bifald paa det
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 126 1917)
  • pibere [falt] ind; men bifaldet overdøvede dem
     (Clara Tschudi Ludwig den anden 30 1917)
  • bestormet av publikums bifald trak hun sig tilbake for aldrig at vise sig paa scenen mere
     (Rudolf Muus Kristiania forstadsscener og deres skuespillere 72 1924)
  • stormannsgale innbilninger om konsertsaler som kokte av bifall
     (Liv Køltzow Hvem har ditt ansikt? 21 1988)
  • Studentersamfundet, der [Brandes] for 350 tilhørere hver gang blir hilst med demonstrativt bifall
     (Ketil Bjørnstad Jæger 67 2001)
  • bifallet var stort etter første akt
     (Nils Johan Ringdal Nationaltheatrets historie 109 2000)