betynge
verb
MODERAT BOKMÅLbetynget, betynget, betyngelse 
preteritum
betynget
perfektum partisipp
betynget
verbalsubstantiv
betyngelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bety´ŋ:ə]
BETYDNING OG BRUK
litterært, nå sjelden, især i perfektum partisipp
; knuge
SITATER
-
han kom da ind i huset og ravede stærk betynget af perialen op ad trappen(Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 46)
-
betynget af forpligtelser
-
han følte sig saa betynget, saa tilintetgjort