Det Norske Akademis Ordbok

betrengt

betrengt 
adjektiv
UTTALE[betre´ŋt]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
perfektum partisipp av foreldet betrenge, av be- og trenge; etter middelnedertysk bedrengen, tysk bedrängen
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 som er i en farlig eller truet stilling
; som befinner seg i trykkede, vanskelige kår
SITATER
  • kvinderne … dannet en vagt om den haardt betrængte
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 321)
  • alle de bekymrede og betrængte, som sad indsneede i sig selv i tvivl eller bekymring
     (Alexander L. Kielland Sne 7 1886)
1.1 
trykkende
; pinaktig
SITAT
  • det fremkom under yderst betrængte omstændigheder
     (H. Meltzer Politinotitser (1874) 123)
2 
sjelden
 beklemt
SITAT
  • brystet hævedes hvert øjeblik af betrængte suk
     (Amalie Skram Samlede Værker II 317)