Det Norske Akademis Ordbok

betrakte

betrakte 
verb
BØYNINGbetraktet, betraktet, betraktning
UTTALE[betra´ktə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk betrachten 'ta under overveielse'; av be- og trachten; jf. trakte; se også betraktning
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, nå sjelden
 samle sine tanker, sin oppmerksomhet om
; fordype seg i
; overveie
; granske
EKSEMPEL
  • betrakte Guds godhet
SITAT
  • jeg har … betragtet [mine handlinger] både forfra og bagfra
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 163 1896)
2 
litterært
 ta i øyesyn
; se (lenge og nøye) på
SITATER
  • hun stod med hænderne mod hoften i en betragtende stilling
     (Jonas Lie Rutland 72 1880)
  • [hun] plukkede en blomst og betragtede den opmærksomt fra alle sider
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 264 1882)
  • de står på trappen og betrakter den jevne strømmen av kareter, hestedrosjer og biler
     (Karsten Alnæs Sabina LBK 1994)
  • formasjoner … som man heller ikke finner igjen hos skyene når de betraktes fra jorden
     (Dag Solstad 16.07.41 LBK 2002)
3 
litterært
 se på (ut fra et visst synspunkt)
; anse
; vurdere
EKSEMPEL
  • betrakte et tilfelle isolert
SITAT
  • ikke bare målt med nasjonal målestokk, eller kun betraktet i forhold til nåtidens kunst, er Håkonshallen i dag et fremragende kunstverk
     (Kunst og Kultur 1964/9)
UTTRYKK
betrakte som
holde for
; regne for
  • vi betrakter saken som avsluttet
  • som kunstner betraktet står han høyt
  • du betragter ham som en personlig fiende
     (Henrik Ibsen En folkefiende 74 1882)
  • det betragter du sådan uden videre som et gode!
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 24 1886)
  • en matmangel som nærmest må betraktes som katastrofal
     (Nini Haslund Gleditsch Vær utålmodig menneske! 70 1980)
  • jeg betraktet de andre som statister
     (Stig Aasvik Indre anliggender LBK 2012)