Det Norske Akademis Ordbok

betegning

betegning 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; betegningen, betegninger
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
betegningen
ubestemt form flertall
betegninger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[betæi´niŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til betegne, avledet med suffikset -ing
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 det å betegne(s)
2 
foreldet
 det å betegne, angi det eiendommelige, vesentlige, ved noe
; karakteristikk
SITAT
  • den hele virkning ligger i en strængere opfatning og en skarpere betegning
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 245)
3 
foreldet
 tegn
; uttrykk
SITAT
  • mange efterlod … de synlige betegninger af deres forsvundne skrøbelighed: krykker og stave
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 120)
4 
foreldet
 benevnelse
; navn
 | jf. betegnelse
SITATER
  • de betegninger og vendinger, hvormed vore bønder omtale og beskrive saavel de strenge som de blidere natursider
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 152)
  • ideer, som de ikke kunde gjengive med den rette videnskabelige betegning
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 385)