Det Norske Akademis Ordbok

besværlig

besværlig 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbesværlig
nøytrum
besværlig
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[besvæ´rli]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra tysk beschwerlich; avledet av beschweren 'belaste, tynge'; jf. besvære, besvær og suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
som volder anstrengelse og besvær
; slitsom
; anstrengende
; vanskelig
EKSEMPLER
  • ventetiden ble tung og besværlig
  • la oss forlate dette besværlige temaet
SITATER
  • jeg får et besværligt arbejde at gøre
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 254 1873)
  • han [trengte] god og kraftig mad i sit besværlige kald
     (Alexander L. Kielland Fortuna 216 1884)
  • besværlige lektier
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen V 1900)
  • selv jaquet, et spil han i to menneskealdre hadde dyrket med flid, faldt ham litt besværlig
     (Øvre Richter Frich Halvkunstnere 150 1925)
1.1 
som vitner om anstrengelse
; møysommelig
SITATER
  • Knut Brovik … ånder tungt og besværligt
     (Henrik Ibsen Bygmester Solness 1 1892)
  • med besværlige skritt gav hun sig til at gaa omkring
     (Kristian Elster d.y. Av Skyggernes Slegt 272 1919)
2 
plagsom
; brysom
EKSEMPEL
  • han er litt besværlig å være sammen med
SITATER
  • saa kunde du ogsaa faa nok at gjøre om sommeren, Rejer, for da ved du, du kan bli’ besværlig
     (Jonas Lie Gaa paa! 334 1882)
  • falle nogen besværlig
     (Bjørnstjerne Bjørnson En hanske 14 1883)
  • han var en yderst besværlig herre – utilfreds og ildesindet
     (Alexander L. Kielland Fortuna 164 1884)
  • hun er en gave, men også presanger kan bli besværlige
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 199 1993)