Det Norske Akademis Ordbok

bestorme

bestorme 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbestormet, bestormet, bestorming
preteritum
bestormet
perfektum partisipp
bestormet
verbalsubstantiv
bestorming
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bestå´rmə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og storme, grunnbetydning 'storme en festning'; jf. nederlandsk bestormen, engelsk bestorm, tysk bestormen
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 storme (løs på)
; angripe
SITATER
  • Håkon jarl og de øvrige … bestormede kirkegaarden fra vestsiden
     (P.A. Munch Det norske folks historie III 970 1857)
  • jeg blev … således bestormet af en hel bande, at jeg under bestræbelserne for at redde mig, tabte portemonnaien
     (Camilla Colletts Skrifter IX 26–27 (1881))
  • overført
     
    en mand, som bestormes af sorgernes hær
     (Henrik Ibsen Vildanden 66 1884)
  • spøkefullt
     
    den julimorgenen de setter ut mot jernteppet, bestormer Inge toget og sikrer dem en god plass
     (Pål Gerhard Olsen Manndomsprøven 257 1997)
2 
litterært
 trenge seg heftig inn på, henge over (med bønner, henvendelser e.l.)
EKSEMPEL
  • han bestormet henne med lidenskap
SITATER
  • han bestormede især enkelte embedsfamilier med tilbud om tjenester
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 29)
  • ordene var som levende væsener, der bestormede hende
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 115)
  • Petersen bestormer hende at hun skal gi sig
     (Sigrid Undset Vaaren 244 1914)
  • bestormet av publikums bifald trak hun sig tilbake for aldrig at vise sig paa scenen mere
     (Rudolf Muus Kristiania forstadsscener og deres skuespillere 72 1924)