Det Norske Akademis Ordbok

berørelse

berørelse 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen; berørelsen, berørelser
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
berørelsen
ubestemt form flertall
berørelser
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[berø:´r(ə)lsə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
verbalsubstantiv til berøre, avledet med suffikset -else; jf. berøring
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet
 det å berøre(s)
2 
foreldet
 kontakt
SITATER
  • den eldste søn [til kjøpmann Bech] var … den eneste med hvem jeg stod i nærmere berørelse
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 350)
  • den anden, som egentlig et lykkeligt tilfælde førte mig i berørelse med, var Bendik Aanonsen
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 1)
  • [Aasta Hansteen] lever i krig med alle de mennesker, hun kommer i berørelse med
     (Halfdan Kjerulf Av hans efterladte papirer 1847–1868 102 Hans Gude)
  • [jeg] var kommen i berørelse med handelsmænd
     (Nicolai Ramm Østgaard Fra Skov og Fjeld 127 1858)
  • ingen selskabelig berørelse mand og mand imellem
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 291)