Det Norske Akademis Ordbok

begrede

begrede 
verb
Informasjon
BØYNINGbegred, begredt, begredelse
preteritum
begred
perfektum partisipp
begredt
verbalsubstantiv
begredelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[begre:´də]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form begræde, av gammeldansk begræde, etter middelnedertysk bewēnen; jf. be- og gråte; tilsvarer begråte; se også begredelse
BETYDNING OG BRUK
litterært, religion
 gråte over (noe)
; sørge over (noe)
SITATER
  • [etterkommerne] skal ikke begrædes og ikke begraves
     (Jer 16,4 eldre oversettelse; 1930: ingen skal gråte over dem; 2011: de får ingen sørgehøytid eller gravferd)
  • skønne kvinder sit forlis på havsens strand begræd
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 154)
  • denne begrædende mine med hovedet paa skakke
     (Thomas Krag Ada Wilde 60 1896)
  • mine øine har saa ofte forarget mig, at jeg ikke begræter tapet av dem
     (Øvre Richter Frich Den røde taake 181 1914)
  • begrete min forulykkede ven
     (Johan Borgen Når alt kommer til alt 131 1934)