Det Norske Akademis Ordbok

befrykte

befrykte 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbefryktet, befryktet
preteritum
befryktet
perfektum partisipp
befryktet
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[befry´ktə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk bevruchten 'frykte for', tilsvarer tysk befürchten, av be- og fürchten 'frykte, være redd for, frykte for'
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
 ha, føle frykt eller bekymring (for)
; frykte
SITATER
  • jeg [må] befrygte at de nidkære først og fremst vilde kaste sig over mig
     (Henrik Ibsen Gengangere 36 1881)
  • det værste var at befrygte
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker I 7)
  • det befrygtes, at [skipet] er gaaet under i den cyklon, der som bekjendt for to maaneder siden herjede de sydlige farvande
     (Vilhelm Krag Holmerne de graa 103–104 1905)