befrykte
verb
UTTALE[befry´ktə]
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk bevruchten 'frykte for', tilsvarer tysk befürchten, av be- og fürchten 'frykte, være redd for, frykte
for'
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
ha, føle frykt eller bekymring (for)
; frykte
SITATER
-
jeg [må] befrygte at de nidkære først og fremst vilde kaste sig over mig
-
det værste var at befrygte
-
det befrygtes, at [skipet] er gaaet under i den cyklon, der som bekjendt for to maaneder siden herjede de sydlige farvande