Det Norske Akademis Ordbok

bedøve

bedøve 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLbedøvet, bedøvet, bedøvelse
preteritum
bedøvet
perfektum partisipp
bedøvet
verbalsubstantiv
bedøvelse
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[bedø:´və]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av be- og døve, se også døyve; fra nedertysk bedöwen, tysk betauben
BETYDNING OG BRUK
gjøre bevisstløs eller følelsesløs
; anestesere
EKSEMPLER
  • han var blitt bedøvet av slaget
  • bedøve tannkjøttet
  • bedøvende midler
foreldet
 døve
; dulme
SITATER
  • han søkte at bedøve sig ved voldsomme jagttog
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 106)
  • hvor kjærligt hvisked [døden], bedøvende hans kummer!
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 244)
sløve
; gjøre fortumlet
; lamme
SITATER
  • naar man ligger på laurbær, [er det] som naar man snorker i en hølade: Den stærke duft bedøver en
  • naar jeg lugter til et grønt blad, glemmer jeg bedøvet fattigdom, rigdom, fiender og venner
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 208)
  • en kvinde … af smertens aag nedbøiet og bedøvet
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 79)
  • en attraa, der bedøver
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 98)
  • med brustent værge stod jeg halvt bedøvet og sansed intet
     (Henrik Ibsen Catilina 129 1875)
  • i mylret av uglade masser drev jeg bedøvet med
     (Arnulf Øverland Brød og vin 85 1924)
  • eventyreren … må selv gå inn i labyrinten, ånde inn dens bedøvende gasser, siden finne ut i lyset igjen
     (Axel Jensen Ikaros 126 1957)
  • selv om en sterkvin ikke bedøver tunge og gane på samme måten som en dram, vil den nok gjøre oss uskikket til å registrere de fornemme hvite eller røde viners mest subtile lukt-og smaksegenskaper
     (Haakon Svensson Vin og brennevin (1981) 287/1)