Det Norske Akademis Ordbok

bande

Likt stavede oppslagsord
bande 
substantiv
BØYNINGen; banden, bander
UTTALE[ba`ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk bande eller italiensk banda, opprinnelig germansk med betydningen 'flokk under felles banner'; beslektet med bånd
BETYDNING OG BRUK
1 
(mindre) gruppe mennesker som begår kriminalitet eller øver vold, hærværk o.l.
EKSEMPEL
  • bevæpnede bander
SITATER
  • det er en egyptisk bande, som driver om med abekatte og dromedarer
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 273 1873)
  • før sin død han med en afkom øged banden, som stryger om i synd og nød
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 161)
  • i Norge har banden, eller bandene, stjålet briller og optisk utstyr for trolig så mye som 20 millioner kroner
     (Aftenposten 19.11.1998/6)
1.1 
overført
 flokk
; gjeng
SITATER
  • den bande af aldrende, luvslidte løitnanter og forkomne subjekter af bedre familie, der tjente sig naadsensbrød ved at dingle i rigfolks fodspor
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 38)
  • plutselig later vi som vi er ømme og snille dyrevernere hele banden
     (Nordlys 15.07.1995/28)
2 
foreldet
 gruppe musikere
 | jf. musikkbande
SITAT
  • der kom en bande tyske musikanter til byen
     (Alexander L. Kielland Fortuna 94 1884)