Det Norske Akademis Ordbok

bønnemann

bønnemann 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
muntlig
 vakt (mannlig) person
; leser
 | jf. bønnefolk, bedemann
SITATER
  • folk fortalte, at hun prygled den stakkels bønnemand af en fribagermester
     (Amalie Skram Samlede Værker II 459)
  • dialektalt
     
    Leateigen, strandens bønamand og stedfortræderen, naar prest ikke var ved haanden
     (Hans E. Kinck Kirken brænder 74 1917)
  • det grøsset i de andre at nu bandet bønnemanden
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast III 180 1919)