Det Norske Akademis Ordbok

asen

asen 
substantiv
BØYNINGet; asenet, asener
UTTALE[a:´s(ə)n]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt asni, fra latin asinus; jf. asne og esel
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet, bibelspråk
 esel
SITATER
  • se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende paa et asen
     (Matt 21,5; 2011: ydmyk er han, og rir på et esel)
  • hun er stædig, stædig som Bileams asen!
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 64 1923)
     | etter 4 Mos 21 ff.
  • jf.
     
    jeg har været et asen foran plogen hele tiden [mens jeg skrev «Sult»]
     (Knut Hamsuns brev I 163)
2 
brukt som skjellsord
 dum, vrang, klossete person
 | jf. adjektivet asens
SITATER
  • du … en snedig forfører? Dit asen! Gjør dig ikke noget forfængeligt haab!
     (Kristian Elster Samlede Skrifter I 84)
  • naturligvis er hun ikke hjemme, det asen
     (Arne Garborg Trætte Mænd 8 1891)
  • tror Dere nogentid det asenet kommer beleilig
     (Vilhelm Krag Baldevin 87 1925)