Det Norske Akademis Ordbok

armod

armod 
substantiv
BØYNINGen; armoden
UTTALE[a`rmod]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra middelnedertysk armōt, avledet av arm; se arm
BETYDNING OG BRUK
(stor) fattigdom
EKSEMPLER
  • på mange husmannsplasser var det bare armoden
  • åndelig armod
SITATER
  • de fattiges armod er deres ødeleggelse
     (Ordspr 10,15; 2011: fattigdom er til ulykke for småkårsfolk)
  • armod slog hver mand iknæ
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 58)
  • armoden grinede frem af de sprukne vægge
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 158 1900)
  • henslæbe et helt liv i armoden
     (Jonas Lie Samlede Digterverker IX 559)
  • nøisomhet [blir] knapt nok regnet som dyd, men mer som et armodens kjendetegn
     (Gabriel Scott Kilden 3 1918)
  • han har ikke hilst sin mor i hendes armod alle disse aarene
     (Sigrid Undset Kransen 255 1920)
  • armoda tjuvet seg inn over alt til slutt
     (Eivind Tverbak Et menneske mindre 39 1957)
     | jf. tjuve (verb)
  • dialektalt
     
    botnlaus armot
     (Johan Falkberget Kjærlighets veier 336 1959)
  • den som måtte mangle kaffebønner i Kvenbyen, levde sannelig i armod
     (Ragnhild Nilstun Min lange reise ender her LBK 2007)
  • slit og armod og skitt og sykdom, og likevel synger hun av glede
     (Erling Pedersen Kongens kvinner LBK 2008)
UTTRYKK
slite silke av armod
være nødt til å bære sine beste klær fordi man ikke har råd til å skaffe seg nye hverdagsklær