Det Norske Akademis Ordbok

aparte

aparte 
adjektiv
BØYNINGubøyelig
UTTALE[apa´rtə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra fransk à part 'særskilt, avsides'
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende
 i tillegg
; ekstra
SITATER
2 
foreldet eller arkaiserende, adverbielt
 særlig
; i særlig grad
SITATER
  • jeg skøtter ikke saa aparte om de galante historier
     (Hans E. Kinck Fru Anny Porse 40 1900)
  • nu skulde det træffe sig saa rent aparte vidunderligt
     (Hans Aanrud Fortællinger III 158 1923)
3 
ualminnelig
; eiendommelig
; sjelden
SITATER
  • med klar positiv betydning
     
    fra den dag var han en aparte mand imod hende
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 283 1879)
  • vi er et aparte folkefærd, vi nordmænd!
     (Arne Garborg Den ny-norske Sprog- og Nationalitetsbevægelse 60 1877)
  • disse penge paa bordet foran ham havde noget ganske aparte ved sig
     (Alexander L. Kielland Fortuna 30 1884)
  • han er bleven noget aparte, siden jeg traf ham sidst
     (Thomas Krag Ada Wilde 165 1896)
  • [hun] syntes … at ha aparte indre egenskaber
     (Knut Hamsun Rosa 44 1908)
  • det var da en aparte trods og paastaaelighet hos en sten
     (Knut Hamsun Markens Grøde II 165 1917)
  • det var jo ogsaa et aparte barn
     (Knut Hamsun Markens Grøde I 224 1917)
  • der stod en jente ved disken, hun var saa rent aparte
     (Rudolf Muus Blant Kristiania-vampyrer 5 1918)
  • [spørsmålet] om det kunne være fornuftig å la gutten opptre så aparte
     (Johan Borgen Lillelord 30 1955)
  • byen [Berlin] er like aparte, og like skjevt fordelt med hensyn til rikdom og makt som før [murens fall]
     (Dag Solstad 16-07-41 LBK 2002)
  • min noe aparte regnfrakk
     (Erlend O. Nødtvedt Mordet på Henrik Ibsen 239 2021)