Det Norske Akademis Ordbok

anstunde

anstunde 
verb
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
jf. dansk anstunde; trolig dannet etter mønster av ord på an, sammensatt med stunde; jf. tilstunde, og nederlandsk aanstonds
BETYDNING OG BRUK
1 
om begivenheter, tidspunkter
 stunde til
; nærme seg
; forestå
2 
i adjektivisk presens partisipp
 
anstundende
 litterært
 nær forestående
SITATER
  • jeg [vil] bede mine herrer vælge en anden [formann] ved anstundende generalforsamling
     (Alexander L. Kielland Fortuna 23 1884)
  • Olaf lod gjøre store forberedelser til den anstundende fest
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 155 1899)
  • anstundende april
     (Knut Hamsuns brev. Supplementsbind 11)
  • han sluttet med at ønske Herrens velsignelse over den anstundende fiskerfærd
     (Bernt Lie Mot Overmagt 55 1907)
  • kongen agtede sig til Haalogaland anstundende sommer
     (Rudolf Muus Olaf Trygvessøns Helteliv 2 290 1899)
  • den anstundende katastrofe lader sig ikke forhindre
     (Nils Kjær Samlede Skrifter V 113)
  • den anstundende store begravelse
     (Ragnhild Jølsen Samlede skrifter I 80)