Det Norske Akademis Ordbok

anbetro

anbetro 
verb
MODERAT BOKMÅLanbetroelse
verbalsubstantiv
anbetroelse
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
fra nederlandsk aanbetrouwen eller etter tysk anvertrauen; sammensatt av an og vertrauen 'stole på', med tilknytning til betro; jf. svensk anförtro
BETYDNING OG BRUK
litterært, foreldet
 overlate (til noens omsorg og ansvar)
; betro (noen noe)
SITATER
  • masserne … havde været præsterne anbetroede til opdragelse
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 437)
  • den tillid, hun havde vist sin tjener, ved at anbetro sin eneste elskede søn til hans varetægt
     (Vilhelm Krag Isaac Seehuusen 142 1900)
  • det kan nok have hendt, at en ulykkelig mor med forsæt har lagt sit barn igjen og anbetroet det til jernbanens omsorg
     (Aftenposten 13.10.1916/2)
  • stille mænd som ikke søkte statens embeder, men utførte dem til deres egen og statens ære naar de blev dem anbetrodd
     (Asta Graah Bolander Renæssancens Florens 62 1927)