Det Norske Akademis Ordbok

absurditet

absurditet 
substantiv
BØYNINGen; absurditeten, absurditeter
UTTALE[apsur-dite:´t]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av absurd med suffikset -itet
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være absurd
SITATER
  • dette kvindelige herskervæsen, der sammen med al unatur forøvrigt gør livet til en absurditet
     (Knut Hamsun Artikler 30 1939)
  • absurditeten af de forklaringer, [dikteren] underskyter sine oplevelser
     (Nils Kjær Samlede Skrifter III 211)
  • avhandling om livets absurditet
     (Dag Coucheron Nattsider 30 1974)
  • begge verk har en fortellende struktur og en leken absurditet
     (Dagsavisen 21.03.2015/49)
2 
absurd påstand
EKSEMPEL
  • komme med absurditeter
SITAT
  • de får utgyte sine absurditeter uten motvekt fra den andre siden
     (Ole O. Moen USA LBK 2005)
3 
ord, uttrykk, handling e.l. som skal vise at livet er absurd
 | jf. absurd
SITATER
  • Ionescos absurditeter er kommet til veis ende
     (Bergens Tidende 1971/233/5/5)
  • [Gunvor] Hofmos tankespinn leder til absurditeter og groteskerier hinsides det rimelige
     (Jan Erik Vold Mørkets sangerske 525 2000)