Det Norske Akademis Ordbok

øm

øm 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLømt, ømme
nøytrum
ømt
flertall
ømme
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[øm:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av uviss opprinnelse; jf. norrønt aumr 'ulykkelig, elendig'
BETYDNING OG BRUK
INNHOLDSFORTEGNELSE
1 
som gjør (litt) vondt
; (svakt) verkende
; sår
2 
om person
 som er nærtagende, sårbar e.l.
3 
om person
 inderlig og omsorgsfull
; kjærlig
3.1 
som uttrykker, føler eller viser forelskelse, kjærlighet e.l.
4 
poetisk
 følelsesfull
; følelsesladet
4.1 
om luft, atmosfære, sjelden
 bløt
; myk
1 
som gjør (litt) vondt
; (svakt) verkende
; sår
EKSEMPLER
  • ha en øm tå
  • ha ømme tannhalser
SITATER
  • Siri kjendte noget slikt som et ømt sting
     (Peter Egge Inde i Fjordene 284 1920)
  • jf.
     
    det var som hele hendes krop var øm av forundring
     (Sigrid Undset Kransen 176 1920)
  • jeg slog, saa jeg blev øm paa knokene
     (Gabriel Scott Skipper Terkelsens levnetsløp 134 1935)
UTTRYKK
ømt punkt
1 
overført
 følelsesladet, vanskelig forhold, tema
  • uttalelsen traff et ømt punkt
  • opsøke andres svake eller ømme punkter
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker V 348)
  • huset og all deres felles eiendom … ble et ømt punkt
     (Liv Køltzow Verden forsvinner 227 1997)
2 
overført
 punkt som lett kan kritiseres
  • sette fingeren på et ømt punkt i fremstillingen
2 
om person
 som er nærtagende, sårbar e.l.
SITAT
  • Hov var øm paa det punktet
     (Herman Colditz Kjærka 143 1888)
UTTRYKK
være øm for/om
1 
være (svært) følsom, ømfintlig overfor
  • [Andreas Munch] var øm om sin værdighet og likte ikke nærgaaende motstandere
     (Francis Bull et al. Norsk litteraturhistorie III 434 1932)
  • regjeringen var mere øm for sin egen enn for statens sikkerhet
     (Arbeiderbladet 1926/268/3/2)
2 
ha en engstelig omsorg for eller medlidenhet med
  • jeg er blitt så øm for gutten
     (Gabriel Scott Sommeren 132 1941)
  • ikke vilde hun ha været ømmere for hans sjælehelse og hans ære, hun end den anden
     (Sigrid Undset Husfrue 171 1921)
3 
om person
 inderlig og omsorgsfull
; kjærlig
SITATER
  • hun, den ømmeste af mødre, søger sine børn, de spredte, upartisk og ligelig
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 312)
  • blot en fiin, men tillige øm sjel kan pleie syge
     (Camilla Collett Amtmandens Døttre II 200 1855)
  • med alt sit buldrende væsen var Steffensen igrunden øm mod hende
     (Alexander L. Kielland Fortuna 142 1884)
  • den bedste mor og den ømmeste hustru
     (Carl Nærup Illustreret norsk Litteraturhistorie 163 1905)
  • mot ham var han som den ømmeste og kjærligste far
     (Sigrid Undset Korset 449 1922)
  • stundom er [hun] kald, fiendtlig og indifferent, noen ganger øm, kjærlig og varm
     (Espen Haavardsholm Øst for Eden 314 2000)
3.1 
som uttrykker, føler eller viser forelskelse, kjærlighet e.l.
EKSEMPEL
  • ømme kjærtegn
SITATER
  • o foraar! Foraar! red mig! Ingen har elsket dig ømmere end jeg
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 346)
  • jf.
     
    den sylphe, som lægger øm perler i blomsten om natten
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 34)
  • Lise Riis og jeg vare stedse gode venner; men ømmere følelser for hinanden opstode ei hos nogen af os
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 104)
  • to ømme hjerter klarer sig med lidt
     (Henrik Ibsen Kærlighedens komedie 26 1873)
  • den nedgående og den opgående sol i øm forening
     (Henrik Ibsen De unges forbund 152 1874)
  • hvormangen øm tanke jeg sender dig over sø og land
     (Bjørnstjerne Bjørnson Gro-tid I 132)
  • en litt dæmpet og vemodig, men øm og inderlig lykke
     (Sigrid Undset Vaaren 222 1914)
  • øm og inderlig naturglede
     (A.H. Winsnes Det norske Selskab 256 1924)
  • det siste ømme farvel … blir sagt til sneen og skiene
     (Tidens Tegn 1934/74/2/4)
  • munnen er smal, likevel virker den øm og myk
     (Hanne Ørstavik Kjærlighet 130 1997)
4 
poetisk
 følelsesfull
; følelsesladet
EKSEMPEL
  • en øm scene i filmen
SITATER
  • [nøkkens] harpe spilled med dæmpet stræng den ømmeste serenade
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 25)
  • præsten rørte ved de ømme strænge; fruen græd, også lærerinden
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 83)
  • [bekkens] ømme pianospil
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 201)
  • [tre orgler spilte] snart de lystigste, snart de blødeste, ømmeste stykker
     (Bjørnstjerne Bjørnson Gro-tid I 162)
  • slik var [Rudolf Nilsens] tone: både sterk og øm
     (Arnulf Øverland Riket er ditt 90 1934)
  • vaarstemningen under de duftende syrener gjengav hun bedaarende vakkert, ømt og intimt
     (Nationen 1931/91/3/4)
4.1 
om luft, atmosfære, sjelden
 bløt
; myk
SITAT