Det Norske Akademis Ordbok

befordre

befordre 
verb
BØYNINGbefordret, befordret, befordring
UTTALE[befå´r-drə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra eldre tysk befordern, befodern; (moderne) tysk befördern, av be- og fördern 'fremme; hjelpe frem'; se også befordring
BETYDNING OG BRUK
1 
transportere, frakte (reisende, post, varer)
EKSEMPEL
  • togene befordrer daglig tusener av mennesker
SITAT
  • [oppgavene] var samlet i ett eksemplar og det ble befordret til Oslo
     (Arnfinn Haga Skyggen LBK 2009)
2 
fremme
; lette
SITATER
  • gid fremdeles alt, som befordrer Guds kundskab og et christeligt sind, maatte florere i vort land
     (Hans Nielsen Hauge Udtog af Kirke-Historien 261 1822)
  • professor Hansteens virken har … været befordrende for videnskaben
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 222)
  • vi kan jo befordre tiden med et glas saalænge
     (Knut Hamsun Rosa 39 1908)
     | få den til å gå
  • det frie vers har fristet til slurveri og formløshet og saaledes befordret symbolisternes skjødesynder
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 193 1923)
  • den dramatiske forening befordret kameratslighet og hygge inden samfundet
     (Rudolf Muus Kristiania forstadsscener og deres skuespillere 19 1924)
  • konkurransen har utvilsomt virket befordrende på produktivitetsøkningen i handelen
     (Einar Hope (redaktør) Næringsøkonomiske oversikter III 308 1972)
  • all erfaring sier meg at selv den korteste togtur virker befordrende på skriveevnen
     (Tove Nilsen Lystreise 18 1995)
  • tanken om at demokrati befordrer fred
     (Arne Olav Brundtland Fortsatt gift med Gro LBK 2003)
3 
nå sjelden
 forfremme
SITAT
  • fordi [sakfører] Wahl … ved flere leiligheder havde været haard i sine yttringer mod regjeringen, tegnede det sig til, at han aldrig vilde blive befordret
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 515)