Det Norske Akademis Ordbok

øvrighetsperson

øvrighetsperson 
substantiv
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
litterært
 person som tilhører eller representerer øvrigheten
SITATER
  • øvrighedspersoners omgangsven
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III,1 255)
  • de til visse perioder tilbagekommende øvrighedspersoner
     (Andreas Munch Digte og fortællinger 159 1855)
  • vi ville ikke see Russell domfældt af denne eller hiin øvrighedsperson, men af Englands høieste tribunal
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 178)
  • endelig tok øvrighetspersonen hjem og inngav beretning om et vådeskudd
     (Aksel Sandemose En sjømann går i land 282 1931)
  • Molières Don Juan … sjokkerte franske øvrighetspersoner i 1665
     (Karin Gundersen Allegorier 71 1999)
  • [Augustin] søker ikke å tiltrekke seg oppmerksomhet som biskop og øvrighetsperson
     (Trond Berg Eriksen Augustin 7 2000)