Det Norske Akademis Ordbok

ødt

ødt 
adjektiv
BØYNINGødt
UTTALE[øt:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt autt, nøytrum av auðr, se aud; jf. også øde
BETYDNING OG BRUK
øde
; mennesketom
; ensom
; stille
EKSEMPEL
  • ødt og trist
SITATER
  • det maatte være ødt og stusle for den gamle nu, uden huus og barn, som han var
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 71)
  • [mange] syntes det var ødt nu i bygden, da ingen Juhl mere boede paa Hammernæsset
     (Jonas Lie Gaa paa! 133 1882)
  • han var ensom. Mellem øde fjeld og ødt hav ensom og alene
     (Bernt Lie Mot Overmagt 270 1907)
  • ødt maa det bli for dig at sitte her i skogen alene
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 238 1925)
  • her er saa stygt og ødt
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 130 1909)
  • det er saa ødt og saa kjedt og saa leit og saa ækkelt [på landet]
     (Sfinx Vi og Voreses 75 1899)
  • hjemme var det blet ulidelig ødt
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 62 1915)
  • saa ødt og stille det er blit efter de to
     (Carl Theodor Caspari Vildren 79 1905)
UTTRYKK
legge ødt
legge øde
; ødelegge
  • de rakkere lægger et menneske ødt og stanser først værket naar offret er dødt
     (Knut Hamsun Munken Vendt 31 1902)