Det Norske Akademis Ordbok

ødsel

ødsel 
adjektiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLødselt, ødsle
nøytrum
ødselt
flertall
ødsle
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[ø´ts(ə)l]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
trolig avledet av ødsle
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 som tankeløst bruker opp noe
; som har et overdrevent eller umåteholdent forbruk av noe
; overdådig
SITATER
  • han var og blev ødsel, hadde ikke vett paa at stelle med gods
     (Sigrid Undset Husfrue 281 1921)
  • [forrige jul] du sagde, jeg var ødsel
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 140)
  • lidt ødsel når det gælder løfter
     (Henrik Ibsen Brand (1885) 25)
  • islændingerne er griske paa gods og ødsle paa ord
     (Sigrid Undset Fortællingen om Viga-Ljot og Vigdis 9 1909)
1.1 
om levevis, opptreden e.l.
 (altfor) flott eller kostbar
; overdådig
SITATER
  • det ødsle private liv
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker VII 146)
  • kongen [er] ødselt kledd i svart silkedrakt med omfangsrike pludderbukser
     (Karsten Alnæs Historien om Norge 2 219 1997)
     | i billedtekst
  • hun [fortalte] ham nøyaktig hva en slik ødsel levemåte kunne koste en gård, hva det betydde å ikke tenke sparsommelig også i de små tingene
     (Anne B. Ragde Berlinerpoplene LBK 2004)
2 
overført, især om natur, forekomst e.l.
 overstrømmende rik
; overdådig
SITATER
  • ånden er karrig og naturen ødsel
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 257)
  • høje vinduer, ind af hvilke forhaabningernes sol skinnede i ødsel fylde
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 233)
3 
overført, om spredning e.l.
 som foregår, utføres med store mengder over et stort område (slik at det er tilfeldig hvor det faller)
SITAT
  • som sædkastning ødsel, udsaaes geniet ved børnenes fødsel
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 533)