Det Norske Akademis Ordbok

ættesaga

ættesaga 
substantiv
ETYMOLOGI
etter islandsk ættarsaga; første ledd genitiv av ætt, se ætt
BETYDNING OG BRUK
saga om en ætt
; islendingesaga
 | ofte til forskjell fra kongesaga, samtidssaga, riddersaga
SITATER
  • islandske ættesagaer
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 301)
  • efter ættesagaerne, med den knappe stil og de virkelighetstro skildringer, kommer mere og mere det fantastiske ind
     (Harry Fett Billedhuggerkunsten i Norge under Sverreætten 102 1908)
  • Undset [dikter] menneskeskjebnene inn i ættesagaens strenge, lovbundne form
     (Liv Bliksrud Sigrid Undset 79 1997)
  • jf. tittelen på avhandlingen
     
    Et par ting om ættesagaen. Skikkelser den ikke forstod
     (Hans E. Kinck 1916)