Det Norske Akademis Ordbok

ærefull

ærefull 
adjektiv
ETYMOLOGI
annet ledd full
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende
 herlig
; prektig
 | jf. ære
SITAT
  • en fager, ærefuld kirke
     (Sigrid Undset Kransen 336 1920)
1.1 
fylt av ære, heder, berømmelse
; berømmelig
SITATER
  • denne for mig saa ærefulde og glædelige dag
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 393)
  • Sigurd [Jorsalfare] kom hjæm fra sine ærefulde tog
     (Bjørnstjerne Bjørnson Kong Eystejn 120)
  • det ærefulde komediehus
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 194 1923)
  • [en sak] som en fuldvoksen mand kunde trængt stor snarraadighet for at føre frem til en ærefuld ende
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 87 1927)
  • det blev en stor og ærefull aften for konsertgiveren
     (Nationen 1937/257/2/6)
  • firti ærefulle år i teatrets tjeneste
     (Nationen 1939/6/3/7)
1.1.1 
som er omgitt av alminnelig anseelse og respekt
SITAT
  • faren faldt ned fra rigdom og ærefulde kaar
     (Sigrid Undset Korset 316 1922)
2 
som tjener noen til ære
; som man bør være stolt over
EKSEMPEL
  • lang og ærefull innsats
SITAT
  • jf. dikttittelen
     
    «Den ærefulde fattigdom»
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,2 134)
3 
litterært
 sømmelig
SITAT
  • han [dvs. far min] maa gi saa rike gaver med mig [dvs. Jofrid] at det blir billigere og mere ærefuldt, han forliker sig med Gaute og tar bøter
     (Sigrid Undset Korset 421 1922)