Det Norske Akademis Ordbok

yngling

yngling 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; ynglingen, ynglinger
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
ynglingen
ubestemt form flertall
ynglinger
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[y`ŋliŋ]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
etter tysk Jüngling; jf. suffikset -ling
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller spøkefullt
 person av hankjønn som ikke lenger er barn, men heller ikke fullt utvokst mann
; ung gutt
; svært ung mann
SITATER
  • bedre en yngling, fattig og vis, end en konge gammel og daarlig
     (Fork 4,13 eldre oversettelse; 2011: en fattig unggutt)
  • barnedragt fra ynglings skulder glider
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,2 13)
  • en endnu ikke fuldt udviklet yngling på nitten år
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 16 1873)
  • går ikke barnet under i ynglingen
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 395 1873)
  • de blege og usunde ynglinge i øverste klasse
     (Alexander L. Kielland Skipper Worse 107 1882)
  • [han] bad hende gaa ut med aasynet skjult som en yngling der skammer sig over at ha været paa slikt et sted
     (Sigrid Undset Kransen 129 1920)
  • som præceptor for en rik yngling hadde han besøkt Europas hovedstæder
     (Nini Roll Anker Huset i Søgaten 75 1923)
  • ingen anden end en tyveaarig yngling kunde ha drømt denne æteriske, flygtige og skiftende drøm om en moderlig kjærlighet
     (Lorentz Eckhoff Paul Verlaine og symbolismen 28 1923)
  • moren stirrer på det bildet han sender henne, et fotografi i sort og hvitt, en moderne yngling i gardeuniform, med pelslue, epåletter
     (Sissel Lange-Nielsen Vår frue av Kazans hjerte 140 2004)
1.1 
muntlig, om begge kjønn
SITAT
  • ynglinger av begge kjønn
     (Aftenposten 1951/488/2/7)
2 
idrett
 type seilbåt konstruert av Jan Herman Linge i 1967, entypebåt og kjølbåt for tre personer