vøre
verb
MODERAT BOKMÅLvørte, vørt, vøring 
preteritum
vørte
perfektum partisipp
vørt
verbalsubstantiv
vøring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vø:`rə]
ETYMOLOGI
av norrønt virða, vyrða
BETYDNING OG BRUK
1
mest dialektalt (eller i formene vyrde, vyre) arkaiserende
; respektere
SITATER
-
han blev kaldt vissenpind og ikke videre vyrdet
-
[hun var] meget taknemlig over dog at bli vørret så pas
-
den mand var ikke meget vyrdt
-
nu var han bare som en svart liten bikje, som ingen vyrdet
-
jeg vør ikke han Lars mere end som skoen min
-
han blev mindre vørt end Helmer
-
de var alle uforskammede mod ham, de vyrdede ham ikke
-
[jeg hadde blitt som et skumpelskudd] og ikke været vyret for det aller mindste
-
jeg var ikke vyrt for nogen ting
-
vøle, påvirket av uttale med tykk llike saa my som folk estimerer hans kone, like litet vøler de ham(Johan Bojer Samlede verker V 187)
-
de synte aldrig, at de ikke vyrdet dem for det de var
-
elske dem og vyrde dem
-
eldre og vyrdede mænd
-
[bøndene her fra dalen] som Erlend ikke vyrdet saapas at han gad undres, hvad de tænkte om ham
-
de hadde vyrdet ham som en dygtig prest og en retskaffen, djerv mand
-
man blir ikke vørt for 5 øre, når man bryter ut(Aftenposten 1937/590/5/1–2)
-
en person som verken vører eget eller andres liv, og som skrever over både lovparagrafer og moralske påbud uten å nøle
2
mest dialektalt (eller i formene vyrde, vyre) arkaiserende
ta hensyn til
; bry seg om
; ofre oppmerksomhet
; ense
SITATER
-
det var ikke værd at vørde sligt barnesnak
-
[trollet byr] dig alt det gildeste det har, men det skal du ikke vørde
-
hun vørrede ham ikke saa meget som at glytte ud af døren
-
jeg tror slet ikke, hun vørdede dem engang!
-
[han] tænkte ikke videre at vyrde hende
-
næstens raad en ikke vil vøre
-
de vører ikke en frostnat eller to
-
idag du vyrder mere krop og lemmer
-
det var en morsk kar, som ikke vyrded livet sit stort
-
smaa vinduer, som stod lunet bortover, uten at vyrde ret linje
-
mangen dæmpet sjælens melodi, som ingen vidste om, og ingen vørte
-
vører du ikke lekserne dine heller nu!
-
de var gløgge og driftige, skjønt de ikke vørte gods meget
-
Markus vyrer det ikke
-
[han gikk løs på spettet] hidsigere end før og uten at vøre smertene
-
den kloke og kraftfulde, værdige moder hvis raad hun ikke hadde skjønt eller vyrdet
-
faren vyrder ikke at han blir saaret
-
han smilte til datteren og vinket; det vyrdet hun aldrig et gran
-
de vørrer ikke straffene, de bare turer frem
-
[fisken] hverken vører sjøl eller silla| skjell eller sild
-
[hauken] vører ikke de kridthvite tænderne [til måren]
-
[moskusoksen] vørr ikke fint beite enda den vasser i det
-
i formen vøle, påvirket av uttale av grunnformen med tykk l[vi hadde] fått hele flokken [av hval] innpå livet, men de vølte oss ikke
-
hele hans oppmerksomhet var festet på båtene. Mest som han ikke vørte at jeg hadde satt meg ned hos ham
2.1
især med nektelse
bry seg med, ha til hensikt (å gjøre noe)
; gidde
; ville
SITATER
-
han saa at hun ikke vorred at svare paa det pene brevet hans(Amalie Skram Samlede Værker II 324)
-
skal tro han vøret ro ut til den skuten?
-
[han] vørte ikke svare
2.1.1
brukt med nektelse i befalende uttrykk for å oppfordre
noen til å la være å gjøre noe
SITATER
-
«Hvor skal du hen?» sagde katten. «Paa søen og drukne mig,» sagde gutten. «Vørd ikke det,» sagde katten
-
ikke vørr det, du Nikka!
-
du skal bare ikke vør!
-
du skal bare ikke vøre at sørge, for du har middel nok her
-
Dina insisterte på å betale. – Du skal ikkje vøre å gjøre mæ så liten og trenganes