Det Norske Akademis Ordbok

vøre

Likt stavede oppslagsord
vøre 
verb
Informasjon
MODERAT BOKMÅLvørte, vørt, vøring
preteritum
vørte
perfektum partisipp
vørt
verbalsubstantiv
vøring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vø:`rə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt virða, vyrða
BETYDNING OG BRUK
mest dialektalt (eller i formene vyrde, vyre) arkaiserende
 akte
; respektere
SITATER
  • han blev kaldt vissenpind og ikke videre vyrdet
  • [hun var] meget taknemlig over dog at bli vørret så pas
     (Gabriel Finne To Damer 213 1891)
  • den mand var ikke meget vyrdt
     (Thomas Krag Ada Wilde 261 1896)
  • nu var han bare som en svart liten bikje, som ingen vyrdet
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast II 142 1919)
  • jeg vør ikke han Lars mere end som skoen min
     (Knut Hamsun Segelfoss By I 134 1915)
  • han blev mindre vørt end Helmer
     (Knut Hamsun Ringen sluttet I 8 1936)
  • de var alle uforskammede mod ham, de vyrdede ham ikke
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger I 64)
  • [jeg hadde blitt som et skumpelskudd] og ikke været vyret for det aller mindste
     (Gabriel Scott Kilden 205 1918)
  • jeg var ikke vyrt for nogen ting
     (Gabriel Scott Alkejægeren 259 1933)
  • vøle, påvirket av uttale med tykk l
     
    like saa my som folk estimerer hans kone, like litet vøler de ham
     (Johan Bojer Samlede verker V 187)
  • de synte aldrig, at de ikke vyrdet dem for det de var
     (Hans Aanrud Jo-karerne i Skarvangen 66 1923)
  • elske dem og vyrde dem
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 83 1927)
  • eldre og vyrdede mænd
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn II 26 1927)
  • [bøndene her fra dalen] som Erlend ikke vyrdet saapas at han gad undres, hvad de tænkte om ham
     (Sigrid Undset Korset 93 1922)
  • de hadde vyrdet ham som en dygtig prest og en retskaffen, djerv mand
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 115 1925)
  • man blir ikke vørt for 5 øre, når man bryter ut
     (Aftenposten 1937/590/5/1–2)
  • en person som verken vører eget eller andres liv, og som skrever over både lovparagrafer og moralske påbud uten å nøle
     (Kjersti Ericsson Paradisfugl LBK 2000)
mest dialektalt (eller i formene vyrde, vyre) arkaiserende
 ta hensyn til
; bry seg om
; ofre oppmerksomhet
; ense
SITATER
  • det var ikke værd at vørde sligt barnesnak
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 43)
  • [trollet byr] dig alt det gildeste det har, men det skal du ikke vørde
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 49)
  • hun vørrede ham ikke saa meget som at glytte ud af døren
     (Jonas Lie Trold. Ny Samling 5 1892)
  • jeg tror slet ikke, hun vørdede dem engang!
     (Jonas Lie Gaa paa! 202 1882)
  • [han] tænkte ikke videre at vyrde hende
  • næstens raad en ikke vil vøre
     (Hans E. Kinck Driftekaren 23 1908)
  • de vører ikke en frostnat eller to
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 182 1926)
  • idag du vyrder mere krop og lemmer
     (Hans E. Kinck Agilulf den Vise 72 1906)
  • det var en morsk kar, som ikke vyrded livet sit stort
     (Hans E. Kinck Flaggermus-vinger 75 1895)
  • smaa vinduer, som stod lunet bortover, uten at vyrde ret linje
     (Hans E. Kinck Masker og mennesker 23 1909)
  • mangen dæmpet sjælens melodi, som ingen vidste om, og ingen vørte
     (Carl Theodor Caspari Fra syd og nord 119 1899)
  • vører du ikke lekserne dine heller nu!
     (Jacob Hilditch Fortællinger fra Folkelivet I 193 1908)
  • de var gløgge og driftige, skjønt de ikke vørte gods meget
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 12 1915)
  • Markus vyrer det ikke
     (Gabriel Scott Kilden 27 1918)
  • [han gikk løs på spettet] hidsigere end før og uten at vøre smertene
     (Audun Hjerman Jordens barn 16 1923)
  • den kloke og kraftfulde, værdige moder hvis raad hun ikke hadde skjønt eller vyrdet
     (Sigrid Undset Husfrue 450 1921)
  • faren vyrder ikke at han blir saaret
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 13 1927)
  • han smilte til datteren og vinket; det vyrdet hun aldrig et gran
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 218 1925)
  • de vørrer ikke straffene, de bare turer frem
     (H. Wiers-Jenssen Laurentius 76 1923)
  • [fisken] hverken vører sjøl eller silla
     (Vilhelm Krag Baldevin 113 1925)
     | skjell eller sild
  • [hauken] vører ikke de kridthvite tænderne [til måren]
     (Mikkjel Fønhus Det skriker fra Kverrvilljuvet 37 1920)
  • [moskusoksen] vørr ikke fint beite enda den vasser i det
     (Helge Ingstad Øst for den store bre 12 1935)
  • i formen vøle, påvirket av uttale av grunnformen med tykk l
     
    [vi hadde] fått hele flokken [av hval] innpå livet, men de vølte oss ikke
     (Thor Heyerdahl Kon-Tiki ekspedisjonen 105 1948)
  • hele hans oppmerksomhet var festet på båtene. Mest som han ikke vørte at jeg hadde satt meg ned hos ham
     (Nils Johan Rud Det har ventet på deg LBK 1988)
2.1 
især med nektelse
 bry seg med, ha til hensikt (å gjøre noe)
; gidde
; ville
SITATER
  • han saa at hun ikke vorred at svare paa det pene brevet hans
     (Amalie Skram Samlede Værker II 324)
  • skal tro han vøret ro ut til den skuten?
     (Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 141)
  • [han] vørte ikke svare
     (Johan Falkberget Fimbulvinter 58 1919)
2.1.1 
brukt med nektelse i befalende uttrykk for å oppfordre noen til å la være å gjøre noe
SITATER
  • «Hvor skal du hen?» sagde katten. «Paa søen og drukne mig,» sagde gutten. «Vørd ikke det,» sagde katten
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke-Eventyr (1871) 16)
  • ikke vørr det, du Nikka!
     (Hans E. Kinck Naar Kærlighed dør 329 1903)
  • du skal bare ikke vør!
     (Knut Hamsun Rosa 49 1908)
  • du skal bare ikke vøre at sørge, for du har middel nok her
     (Knut Hamsun August I 84 1930)
  • Dina insisterte på å betale. – Du skal ikkje vøre å gjøre mæ så liten og trenganes
     (Herbjørg Wassmo Karnas arv LBK 1997)