Det Norske Akademis Ordbok

vunde

Likt stavede oppslagsord
vunde 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; vunden, vunder
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vunden
ubestemt form flertall
vunder
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vu`ndə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form vunde, fra middelnedertysk wunde 'sår'
BETYDNING OG BRUK
1 
poetisk, foreldet
 sår
SITATER
  • nu for Budlung bløder vunder
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 143 1899)
  • valpladsens vunder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 27)
  • vunderne rødme gabende vidt i fiendens bryst
     (Henrik Ibsen Samlede verker I 265)
  • purpurstrømme vunden gyder
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 113)
  • det [stille tog] finnes der ej kun, hvor kampens vunde bløder
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 18)
1.1 
religion, poetisk
 (Kristi) sår (på korset)
; (Kristi) lidelse (som de troende er frelst gjennom)
SITATER
  • derfor jeg haaber mest paa dine vunder
     (Andreas Munch Sorg og trøst 73 1856)
  • som skjødebarn at ligge ved din himmelske Faders bryst og finde hvile i Jesu saar og vunder
     (Bergens Tidende 09.05.1874/1/4)
2 
poetisk, foreldet
 sjelelig smerte, sorg
; hjertesår
SITATER
  • den onde tunge kunde hver gjest i hallen snerte, men traf med dybest vunde dog vanesønnens hjerte
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 106)
  • lig en blomst, der bryder sin knop, springer den lønlige vunde op
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 201)
  • hans trøstelige sange har været plaster for mangen vunde
     (Elisabeth Cathrine Welhaven Fra gamle Dage 9 1871)
  • [du] vækkes dog stundom av vundernes brand
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 56 1919)
  • [enhver] som læger sin vunde med mosernes spind, og blander sin røst med den yre vind
     (Carl Theodor Caspari Vildren 137 1905)
  • [jeg] slet i mine vunder, rev i mine saar
     (Gunnar Heiberg Samlede dramatiske verker III 274)
  • jeg svir i fyrster jalousiens vunder
     (Hans E. Kinck Den sidste gjest 80 1910)