vredladen - Det Norske Akademis ordbok

vredladen

adjektiv

MODERAT BOKMÅLvredladent, vredladne

nøytrum

vredladent

flertall

vredladne

FULL BOKMÅLSNORM

ETYMOLOGI

avledet av vred med suffikset -laden

BETYDNING OG BRUK

litterært

som lett blir sint

; oppfarende og hissig

SITATER

der [gis ikke] en mere vredladen og frygtelig skabning til

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter VII 78)
moderen var en yderst enfoldig og vredladen kone

(H. Meltzer Skizzer (1884) 26)
silde vendte den vredladne haarde Hyme hjem fra fangsten

(G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 63 1899)
en mand maa vel være hovmodig og vredladen, endda kan han være sanddru, kysk og trofast

(Sigrid Undset Fortællinger om kong Artur og ridderne av det runde bord 161–162 1915)

litterært, om mine, blikk, ytring e.l.

som gir uttrykk for vrede

; vred

; sint

SITATER

[han] ropte vredlatent til mig, en flom av gloser

(Herman Wildenvey Den nye rytmen 154 1938)
jf.

den sorte vredladne sky

(Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 91)
de vredladne øine

(Nils Kjær Samlede Skrifter IV 223)