Det Norske Akademis Ordbok

vrøvler

vrøvler 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; vrøvleren, vrøvlere
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vrøvleren
ubestemt form flertall
vrøvlere
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vrø`vlər]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
avledet av vrøvle med suffikset -er
BETYDNING OG BRUK
person som vrøvler
SITATER
  • hvilke vrøvlere? De hævder majoritetens ret, og dog er de stemmeberettigede en liden vilkårligt begrænset minoritet
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 312)
  • [jeg] brændte løs på hver en udslidt vrøvler
     (Henrik Ibsen Digte 63 1875)