Det Norske Akademis Ordbok

vordende

vordende 
adjektiv
ETYMOLOGI
presens partisipp av vorde
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært
 som skal bli til, som skal oppstå eller lages, som er i emning
; kommende
SITATER
  • i luften brøler vordende vinterstorme
     (Arne Garborg Trætte Mænd 303 1891)
  • udkast efter udkast gjorde Archer til det vordende skib
     (Fridtjof Nansen Fram over Polhavet I 50 1897)
  • emner til kantsten langs et vordende fortau
     (Sigrid Undset Elleve aar 112 1934)
1.1 
substantivert
UTTRYKK
den/det/noe vordende
det, noe som skal oppstå
; det, noe kommende
  • den vordende tid er forkyndt
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 178)
  • tillad mig derfor at tømme mit glas for det vordende – for det kommende
     (Henrik Ibsen Samlede verker XV 411)
  • som noget vordende og længe siden hørte jeg stjerner i mit indre tale
     (Arnulf Øverland Brød og vin 16 1924)
2 
litterært
 som skal bli
; som ventes å bli
EKSEMPLER
  • hennes vordende mann
  • de vordende ektefeller
SITATER
  • «Ja, ja,» siger kandidaten med den vordende embedsmands forbehold
     (Arne Garborg Trætte Mænd 35 1891)
  • hendes vordende lærer
     (Henrik Ibsen John Gabriel Borkman 222 1896)
  • vordende ektemenn
     (Smaalenenes Avis 21.11.2017/6)