Det Norske Akademis Ordbok

vorde

vorde 
verb
BØYNINGvordet, vorden eller vordet
UTTALE[vå`rdə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
dansk form vorde, av gammeldansk warthæ, worthæ, tilsvarer norrønt verða; jf. verte; se også vordende
BETYDNING OG BRUK
1 
foreldet eller arkaiserende
 skapes
; bli til
; oppstå
SITATER
  • Gud sagde: Vord lys! Og der blev lys
     (1 Mos 1,3 eldre oversettelse; 2011: Det skal bli lys!)
  • lyt med os mod det, som vørder
     (Henrik Ibsen Digte 181 1875)
  • er da ikke enhver tid i virkeligheden en overgangstid mellem det som var og det som vorder?
     (Lorentz Dietrichson Svundne Tider IV 102 1917)
2 
foreldet eller arkaiserende
 skje
; finne sted
 | jf. tvi vøre
SITAT
  • i konjunktiv
     
    vorde viljen din paa jorden slik som i himmelen
     (Sigrid Undset Husfrue 130 1921)
3 
foreldet eller arkaiserende
 bli, utvikle seg til
SITATER
  • i konjunktiv
     
    helliget vorde ditt navn
     (Luk 11,2; 2011: la navnet ditt helliges)
  • det står til dig selv om det herefterdags skal vorde anderledes
     (Henrik Ibsen Fru Inger til Østråt 31 1874)
  • af stort est du kommen, og til stort skalst du vorde engang!
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 66)
  • smilehuller vorder til konvaller, og munde roser, i vidunderflammen
     (Olaf Bull Nye digte 11 1913)
3.1 
med substantivisk predikativ
SITATER
  • vorder af ynglen en enkelt én maanens trængsel
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 7 1899)
  • vorded af vexten … dødsens harmskud
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 6 1899)
  • alt er fælles mark og græsbund vorden
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 179)
  • hvad nu er ord skal engang vorde daad
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 190)
  • hvad Norge var, det maa han engang vorde
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 191)
  • man bød: «vord trælle allesammen!»
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I,1 241)
  • budet lyder: Vord støv
     (Nils Collett Vogt Ned fra bjerget 24 1924)
  • snart er hans liv da vorden et kreds-løb inden barnets ring
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte I 187)
  • nu maa du vorde min hustru
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 191)
  • vinder du det; se, da vorder du mand!
     (Nils Collett Vogt Digte i utvalg 138 1919)
  • den skal tidlig krøges, som god krog skal vorde
     (Jonas Lie Rutland 110 1880)
3.2 
med adjektivisk predikativ
SITATER
  • naar [Jesus] aabenbares, skal vi vorde ham lige
     (1 Joh 3,2 eldre oversettelse; 2011: skal vi bli lik ham)
  • mørkt var det vordet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 47 1870)
  • dagen vorder hed
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 96)
  • vor Gud, lad haabets vinge ei vorde mat
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 90)
  • da hører jeg, naar du spiller – da vorder min aand just fri
     (Andreas Munch Sorg og trøst 107 1856)
  • kong Agilulfs haar er vordet hvidt
     (Hans E. Kinck Agilulf den Vise 160 1906)
  • hvor dit hår er vorden fyldigt og fugtigt
     (Henrik Ibsen Kejser og Galilæer 24 1873)
  • nu kunde han faa være med; thi dagmildt var det vorden
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 257)
  • saa stille og fortænkt han er vorden
     (Carl Theodor Caspari Vildren 76 1905)
  • et porøst vordet sinn
     (Hans E. Kinck Sagaenes ånd og skikkelser 85)
4 
foreldet, forbundet som hjelpeverb med perfektum partisipp av et hovedverb for å danne passiv, særlig for å uttrykke avsluttet enkelthandling
SITATER