Det Norske Akademis Ordbok

vom

vom 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; vommen, vommer
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
vommen
ubestemt form flertall
vommer
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[våm:]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt vǫmb
BETYDNING OG BRUK
1 
magesekk hos dyr
1.1 
den største av kumagene
 | jf. nettmage, bladmage og løype
SITAT
  • den store bakteriefloraen i vommen [hos drøvtyggere]
     (Oddvar Aresvik Mot sult for fred 101 1971)
1.2 
muntlig
 magesekk hos menneske
SITATER
  • hvad det gælder i livet, er at fylde vommen
     (Henrik Ibsen Peer Gynt (1874) 223)
  • [vi har] proppet i vommen nogen millioner hestelas med pottitkake og graut
     (Sigrid Undset Jenny 225 1911)
  • jaggu vil jeg ha noe i vomma enda det er krig
     (Aksel Sandemose September 124 1939)
2 
mageparti, buk hos dyr
SITAT
2.1 
muntlig
 buk, mageparti hos menneske
 | jf. hengevom
SITATER
  • et lang-spyd kom, in gænnem ryggen og ud af hendes [trollkjerringens] vom
     (Bjørnstjerne Bjørnson Arnljot Gelline 7 1870)
  • det blev ikke at sitte med sølvbælte om vommen
     (Sigrid Undset Husfrue 226 1921)
  • hun stod og stormpustet saa vommen gik i sterke rykk
     (Hans E. Kinck Sneskavlen brast I 16 1918)
  • MacNaughtery ler, han knurrer, disser med vommen og knipser vilt med fyrtøyet
     (Axel Jensen Joacim 80 1961)
  • den store vommen gikk med krapp kurvatur over i solide ben og fant jordfeste i store plattfotete føtter
     (Thomas Breivik Jakobsstigen 101 1992)