Det Norske Akademis Ordbok

volve

volve 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; volven, volver
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
volven
ubestemt form flertall
volver
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vå`lvə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
av norrønt vǫlva, til vǫlr 'magisk stav'
BETYDNING OG BRUK
om forhold i norrøn tid
 kvinne som særlig gjennom galder mentes å kunne spå fremtiden og øve trolldom
 | jf. seidkone
SITATER
  • vølva eller vala kaldtes oldtidens sandsigersker og troldkvinder
     (P.A. Munch (oversetter) Norges Konge-Sagaer I 11 1859)
  • ei er du volve, ei vis kvinde
     (G.A. Gjessing (oversetter) Den ældre Edda 92 1899)
  • vålven Huld seider mod Domalde
     (Gustav Storm (oversetter) Kongesagaer (1900) 18)
  • [prinsessen] i løn blev stukket af en vølves ten
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker III 218)
  • vølvens stirrende seerblikke
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter I 127)
  • ligesom vølven i nordfolkets gry steg over sagnenes vande
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede Digte II 76)
  • volvens synske, graa øie
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 165 1920)
  • den våsete og flåsete kvinnen kan være en viterske, en vølve
     (Magnhild Haalke Syv år ved havet 168 1943)