Det Norske Akademis Ordbok

voldsomhet

voldsomhet 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen; voldsomheten, voldsomheter
genus
maskulinum (femininum)
ubestemt artikkel
en
bestemt form entall
voldsomheten
ubestemt form flertall
voldsomheter
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
avledet av voldsom med suffikset -het
BETYDNING OG BRUK
1 
det å være voldsom
; heftighet
; brutalitet
; ustyrlighet
EKSEMPLER
  • stormangrepets voldsomhet
  • uværets voldsomhet
SITATER
  • kun offre voldsomheden bytter, og aaget kun fra ryg til ryg den flytter
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 372)
  • hans voldsomhed holdt hende tilbage
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 154)
  • med voldsomhed overlod [han] sig til hele den sorg, han før ikke fuldt havde turdet vise
     (Jonas Lie Gaa paa! 23 1882)
  • der var en undertrykt voldsomhet i hendes stemme
     (Sigrid Undset Vaaren 96 1914)
  • hans voldsomhet – i elskov og i sorg
     (Sigrid Undset Kransen 295 1920)
  • hun vristet sig løs av hans tak, halvveis skræmt av hans voldsomhet
     (Sigrid Undset Samlede romaner og fortællinger fra nutiden II,1 170)
  • [han var] beryktet og fryktet for sin voldsomhet og sitt hissige gemytt
     (Per Holck Bernt Anker 115 2005)
2 
især i flertall
 voldsom handling
; brutal oppførsel
; voldshandling
EKSEMPEL
  • begå voldsomheter
SITATER
  • paa et dandsehuus en løverdag aften vare nogle voldsomheder forefaldne
     (Conrad N. Schwach Erindringer af mit Liv indtil Ankomsten til Throndhjem 248)
  • jeg vil ikke udsætte mig for voldsomheder
     (Henrik Ibsen En folkefiende 81 1882)
  • de andre brytere … forsøgte at gjøre ham begribeligt, at denslags voldsomheder ikke kunde tilstedes
     (Lys og Skygge 1908/nr. 9/13 Kristian F. Biller)
     | fra fortellingen «Manden med Jernmasken»
  • bare menn, og meg. Gutta boys. Som overgikk hverandre med fortellinger om voldsomheter de hadde deltatt i
     (Tove Nilsen Kvinner om natten 191 2001)