Det Norske Akademis Ordbok

voldsmann

voldsmann 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLen
genus
maskulinum
ubestemt artikkel
en
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
mann, person som bruker vold, brutal makt
SITATER
  • voldsmenn står meg etter livet
     (Sal 54,5)
  • [Sions] præster ere voldsmænd
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter V 502)
  • aandens frihed vælder klar og stille, skjult for hver voldsmands speiderblik og magt
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker I 167)
  • hist stande tydske voldsmænd forat røve en deel af Danmarks grund med væbnet haand
     (Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 31)
  • [den tyske dekadent vil] trænge som en voldsmand ind i helvede og gjøre djævelen fremmed i sit eget hus
     (Dagbladet 1894/101/2/5 Nils Kjær)
  • voldsmænd fra havet brukte herje paa øen
     (Tryggve Andersen Fabler og hændelser 10 1915)
  • det udræpelige ved et folk er det eneste som gir voldsmænd respekt
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 114 1920)
  • voldsmandens, angriperens mentalitet – ødelæggelseslysten, skadefryden
     (Hans E. Kinck Rormanden overbord 155 1920)
  • sjømennene ser alle sammen ut som om de har rømt fra Dantes femte sirkel i Helvete, avdelingen for voldsmenn og barnemordere
     (Vetle Lid Larssen Lucias siste reise 265 2021)