virre
verb
MODERAT BOKMÅLvirret, virret, virring 
preteritum
virret
perfektum partisipp
virret
verbalsubstantiv
virring
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi`r:ə]
ETYMOLOGI
BETYDNING OG BRUK
nå sjelden
surre, vikle, tulle (rundt, omkring)
SITATER
-
han laa med baatfæsten virret om armen
-
[pikene] har et klæde virret i en ring til bærepude [på hodet]
-
han havde sittet og virret et straa om fingeren
-
[hun] sydde, saa uldtraaden virred sig og slog knuder
-
[han] virrer en tynd sytraad om agnet
-
overførtnu kan han virre lorden om sin finger