Det Norske Akademis Ordbok

vinterdag

vinterdag 
substantiv
BETYDNING OG BRUK
1 
dag om vinteren
SITATER
  • jf.
     
    henrykt smiil forklarer sløve aasyn som blegen stribe vinterdag ved polen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter III 186)
  • dæmrende vinterdag
     (Henrik Ibsen Digte 125 1875)
  • jeg har rejst ugevis omkring og slidt i disse aabne baade om vinterdage
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker II 340)
  • det begyndte at skumre i den korte, mørke vinterdag
     (Jonas Lie Gaa paa! 31 1882)
  • vinterdagens bleke, sidste sol
     (Olaf Bull Nye digte 52 1913)
  • en tilfeldig, sur, utblåst og hvit vinterdag
     (Dag Solstad Forsøk på å beskrive det ugjennomtrengelige 6 1984)
UTTRYKK
ha vært ute en vinterdag før
muntlig
 ha erfaring, ballast
; være hardbarket
 | jf. vinternatt
  • [de] var gamle lofotseglere og hadde vært ute en vinterdag før
     (Johan Bojer Vår egen stamme (1960) 162)
  • selv for en mann som Thygesen, som har vært ute en vinterdag før, måtte det ha vært en påkjenning å finne en død kvinne i sin egen hage
     (Jon Michelet Den frosne kvinnen LBK 2001)
2 
merkedag for første dag i vinterhalvåret, 14. oktober
 | jf. vinternatt