Det Norske Akademis Ordbok

vinnskipelig

vinnskipelig 
adjektiv
BØYNINGvinnskipelig
UTTALE[vinʃi:´p(ə)li]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
fra gammeldansk vinskipelig, vindskipelig 'omhyggelig; nidkjær'; av vin, vind 'streben, omhu' og en avledning av skipe 'innrette, ordne'; jf. suffikset -lig
BETYDNING OG BRUK
1 
litterært, om person eller befolkning
 som er flittig, strevsom, foretaksom og nøysom
SITATER
  • [jeg har i deg] en forsynlig, vindskibelig huusmoder
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II,1 40)
  • de vindskibelige, renlige, dygtige beboere af disse fjordbredder
     (Jørgen Moe Samlede Skrifter II 92–93)
  • [han] følte sig som et vinnskibelig menneske, han gjorde nytte for sig han med
     (Gabriel Scott Sommeren 285 1941)
  • det vinskibelige bourgeoisi, som har arbeidet sig op
     (Hans E. Kinck Italienere (1926) 11)
  • i Amerika gjør [sørlendingen] det også bedre enn vi, vinnskibeligere og nøisommere
     (Erling Winsnes Strandhugg 13 1928)
  • vi nordmenn er mindre vinnskibelige enn mange andre folk
     (Nationen 1931/8/5/5)
  • jeg så alle tegn på at hun var en vinnskipelig og sparsommelig kone
     (Ragnhild Nilstun Min lange reise ender her LBK 2007)
1.1 
som vitner om flid, målbevisst strevsomhet, foretaksomhet
SITATER
  • en livrente, hun havde erhvervet sig ved den vindskibelige maade, hvorpaa hun i femti aar havde levet af døden
     (H. Wiers-Jenssen Krøniker fra den gamle By 99 1916)
  • [han var] vinnskibelig klædt
     (Hans E. Kinck Foraaret i Mikropolis 304 1926)
2 
sjelden
 flittig, energisk, utholdende (i åndelige sysler)
SITATER