Det Norske Akademis Ordbok

vindve

vindve 
substantiv
Informasjon
BØYNINGet; vindvet, vindver
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
bestemt form entall
vindvet
ubestemt form flertall
vindver
FULL BOKMÅLSNORM
UTTALE[vi`ndvə]Uttale-veiledning
ETYMOLOGI
jf. dansk vindve, samme ord som vindue; jf. vindu
BETYDNING OG BRUK
foreldet eller poetisk
 vindu
; vindusåpning
SITATER
  • aabne vindve og dør
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 8)
  • ranken ved vindvet af høstvinden røres
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker II 150)
  • igjennem vindvet klattrer kaprifolen
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter I 367)
  • idet jeg raaber: med vindvet op! mit sidste blik faar din [gyllenlakkens] gyldentop
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter II 347)
  • min søster stod højt i vindvet
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IX 116)
  • af vindver havde hytten bare et
     (Jacob B. Bull Folkelivsbilleder I 284 1904)
  • vindvet er oppe
     (Olaf Bull Digte 21 1909)