Det Norske Akademis Ordbok

vindfall

vindfall 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
ETYMOLOGI
annet ledd fall
BETYDNING OG BRUK
1 
sjelden
 det at trær blåser eller er blåst ned av vind eller storm
SITAT
2 
kollektivt
 vindfelte trær, grener e.l.
SITATER
  • der laa meget løst vindfald [i skaret]
     (J.S. Welhaven Samlede Digterverker IV 57)
  • [terrengets] chaos af steenblokke og vindfald
     (Bernhard Herre En Jægers Erindringer 34 1850)
  • [jeg] havde banet mig en vei mellem det kaos af vindfald, der opfyldte dette ulænde
     (P.Chr. Asbjørnsen Norske Folke- og Huldre-Eventyr 301 1879)
  • vindfall skal ryddes ut av blåmerka stier og rødmerka skiløyper
     (Håkon Breivik Myhr Gjennom Oslomarka med ildsjeler 21 2021)
3 
vindfelt tre eller trestamme
; rotvelte
SITATER
  • et vindfald med rotvasen op i veiret
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken II 126 1925)
  • flatt rotsystem gir stormsvak skog, og derfor får en også mange vindfall i granskog og ospeskog
     (J.H. Kåsa Skogbrukslære 13 1926)
  • svarte var stubbene og vindfallene
     (Karl Ove Knausgård Min kamp 2 412 2009)