vilske - Det Norske Akademis ordbok

Likt stavede oppslagsord

vilske

substantiv

Informasjon

MODERAT BOKMÅLen; vilsken / vilska

genus

maskulinum / femininum

ubestemt artikkel

en

bestemt form entall

vilsken / vilska

FULL BOKMÅLSNORM

UTTALE[vi`lskə]

Uttale-veiledning

ETYMOLOGI

avledet av vill

BETYDNING OG BRUK

1

mest dialektalt

villskap

; villhet

SITATER

[det ble] ingen maate med drik og vildske og ukjurskap det aar

(Olaf Benneche Rygnestadgutten 183 1911)
naar stormen kom, haustede det [havet] i vaande og villsko

(Vilhelm Krag Min Barndoms Have 37 1926)

2

(opphisset) forvirret sinnstilstand

; villelse, ørske

SITAT

han skræmte dem næsten, men de skjønte snart, det var tomme vildsken av brændevinet

(Tryggve Andersen Samlede fortællinger III 152)

UTTRYKK

i vilske

i villelse, ørske

; i villrede

i vildske jeg vandred

(Henrik Ibsen Efterladte Skrifter I 441)
han var i vildske, og foreslog at grave sig ind i en snefonn for natten

(Chr. Skredsvig Dage og nætter blandt kunstnere 122 1908)
våget han sig ned i storbyen, gikk han i vilske og forplumret sig rent

(Rudolf Muus Dikterliv i gamle Kristiania 65 1932)
han sleit og arbeidet i vildske saa svetten silte

(Johan Falkberget Fimbulvinter 80 1919)
Andreas … faller om på gulvet og taler i vilske

(Karsten Alnæs Trollbyen LBK 1992)

Siter denne ordartikkelen