Det Norske Akademis Ordbok

villfremmed

villfremmed 
adjektiv
Informasjon
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
om person
 som kommer fra fremmede forhold og er ukjent for andre
; vilt fremmed
SITATER
  • trække paa skuldrene, naar man nævner en god norsk kunstner, men klappe, naar man nævner en vildfremmed
     (Henrik Wergeland Samlede Skrifter VI 153)
  • gå hen og forlove dig med en sådan en! Med et vildfremmed menneske!
     (Henrik Ibsen Fruen fra havet 76 1888)
  • vildfremmed barn jeg kom iblandt den slægt, som dræbte far og mor
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker I 264)
  • [jeg lengter] ud blandt vildfremmede mennesker, som taler et andet sprog og ikke minder mig om nogen eller noget her
     (Kristian Elster Samlede Skrifter II 226)
  • de vildfremmede mennesker
     (Cora Sandel Alberte og Jakob 231 1926)
  • han kunde umulig orke at ha en vildfremmed kone nær sig
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn og hans børn I 118 1927)
  • [kaste] kokain inn av dørene til villfremmede mennesker
     (Peter Bendow Med egen inngang 43 1933)
  • du er gal, som går her og gir dig i prat med ett villfremmed mannfolk
     (Cora Sandel Mange takk doktor 217 1935)
  • [hun] sendte meg et underlig blikk, som om jeg plutselig var blitt et helt villfremmed menneske
     (Bergljot Hobæk Haff Sigbrits bålferd LBK 1999)
1.1 
i resiprok bruk
 som aldri har sett eller møtt hverandre før
; som er helt fremmede for hverandre eller hverandres tanker, følelser e.l.
SITATER
  • villfremmede personer gir seg i snakk med hverandre
     (Theo Findahl Undergang 62 1945)
  • jeg ærgrer mig over, at to fornuftige mennesker skal gaa saadan ved siden af hinanden og være vildfremmede
     (Arne Garborg Trætte Mænd 69 1891)
2 
om sted e.l.
 som man aldri har sett før
; som er totalt ukjent for en
SITAT