Det Norske Akademis Ordbok

villdyr

villdyr 
substantiv
Informasjon
MODERAT BOKMÅLet
genus
nøytrum
ubestemt artikkel
et
FULL BOKMÅLSNORM
BETYDNING OG BRUK
1 
dyr som lever i vill tilstand, især rovdyr
SITATER
  • [vi hadde] ikke truffet et eneste levende væsen uden vilddyr
     (Otto Sverdrup Nyt Land II 276 1903)
  • Orpheus slog med toner rene ånd i vilddyr, ild i stene
     (Henrik Ibsen Digte 177 1875)
  • [de så] ikke noget til vilddyrene
     (Sigrid Undset Kransen 137 1920)
  • [han] skrek som et såret villdyr
     (Nordahl Grieg Ung må verden ennu være 203 1938)
  • villdyrene stanser, spisser ørene, var det en menneskelyd?
     (Gøhril Gabrielsen Svimlende muligheter, ingen frykt LBK 2008)
1.1 
rasende, vilt (rov)dyr
SITATER
  • [hun] verget sig som et vilddyr, med negler og tænder
     (Sigrid Undset Olav Audunssøn i Hestviken I 6 1925)
  • snart er han som et villdyr i bur
     (Tor Åge Bringsværd Slipp håndtaket når du vrir LBK 2011)
2 
overført
 brutalt, voldsomt, farlig menneske
SITATER
  • jeg går aldrig uvæbnet in til et vilddyr
     (Bjørnstjerne Bjørnson Kong Eystejn 74)
     | om den fullstendig ubeherskede kong Sigurd Jorsalfare
  • villdyrene, fauvistene, stiller ut i Paris, deriblant Henri Matisse, med en ny kraftfull stil
     (Ketil Bjørnstad Historien om Edvard Munch 323 1996)
  • hun kalte meg ikke lenger Løven; jeg var ikke lenger villdyret hennes
     (Olav Angell Oslo ved midnatt LBK 1997)
  • [kampen stod] mellom to sett av verdier, mellom kropp og sjel, mellom villdyr og kulturmenneske
     (Tor Bomann-Larsen Folket. Haakon & Maud II LBK 2004)