Det Norske Akademis Ordbok

vill-lede

vill-lede 
verb
BØYNINGvill-ledning
VARIANTvillede
ETYMOLOGI
se også vill-ledning og vill-ledende
BETYDNING OG BRUK
lede eller føre vill, på avveier
; forvirre
; narre
; bedra
SITATER
  • dere har ført denne mannen fram for meg og sagt at han villeder folket
     (Luk 23,14)
  • vi havde ladt os vildlede af en falsk fremstilling
     (Henrik Ibsen En folkefiende 145 1882)
  • de vildledte masser
     (Henrik Ibsen Rosmersholm 27 1886)
  • det var farven, som vildledede
     (Bjørnstjerne Bjørnson Samlede digter-verker IV 92)
  • aa det arme – vildledte barn!
     (Alexander L. Kielland Garman og Worse (1899) 248)
  • publikums sunde sans [ble] gjennem sligt dilettanteri [på scenen] vildledet istedetfor veiledet
     (Edvard Grieg Artikler og taler 191)
  • forstaar De ikke, vildledte menneske, at De er et redskab for andre?
     (Nils Kjær Det lykkelige valg 158 1913)
  • de var prægtige mennesker i grunden, men vildledet av en demagogisk presse
     (Peter Egge Inde i Fjordene 76 1920)
  • det norske problem er et spørsmål om ærgjerrighet, ubrukt og vill-ledet og overdreven ærgjerrighet
     (Erling Winsnes Strandhugg 31 1928)
  • arme villedte ungdom
     (Dagbladet 1946/8/5/5 Nordahl Grieg)
  • [doktoranden] lar seg lede eller vill-lede av en rent personlig tendens, som ikke kan gjøre krav på å være almen norm
     (Edda 1952/40)
  • jeg så på ml-erne som villedete svermere fullstendig uten bakkekontakt
     (Stig Holmås Flukten fra kemneren LBK 1992)